Nyheder

Nyheder

NYHED: 14. juni 2018

Sidste NytPosted by Oliver Wed, June 20, 2018 15:04:10

Tre brydere fik medaljer ved international ungdoms-turnering i Tyskland.

I alt fem drenge-brydere fra BK Hermod Horsens deltog i lørdags, i den 45. Internationale Ungdomsturnering, Klaus-Prieser-Turnering 2018 i Bremen. Ved stævnet vandt William Øberg en velfortjent sølvmedalje, efter tre hårde kampe, mens Marcus Alexander Petersen og Adrian Mølby Gjødsbøl begge vandt bronzemedaljer med hjem til klubben.

Stævnet var planlagt som en sportslig afslutning på en forårssæson, som har budt på utroligt flotte resultater ved de seneste stævner her i landet. Bryderne har trænet hårdt og målrettet siden vinterferien, hvor BK Hermod besøgte netop klubben i Bremen, for at træne mod de fysisk og teknisk stærke tyske brydere. Vi kan se, at træningen har båret frugt, men må også erkende, at modstanden hér var overlegen. Kamptræningen giver de unge brydere vigtige erfaringer, og sammenholdet i klubben er forstærket efter weekendens gode oplevelser.



September tilbud

Sidste NytPosted by Hans Gadegaard Fri, September 04, 2015 15:20:25

smileySE HER GRATIS TRÆNING I 6 MÅNEDER VED TILMELDING I SEPTEMBER.smiley

Er du en fighter?

Kan du lide at bevæge dig?

Er du klar til at møde udfordringer – og besejre dem?

Kan du lide at have det sjovt med jævnaldrende og dele gode oplevelser med dem?


Vil du være med til den sejeste sport i verden, samtidig med at du bliver stærk, smidig og farlig?


Svarer du ja til overstående så er brydning lige noget for dig


Vi mener helt bestemt du ikke bør snyde dig selv for at prøve brydning sammen med nogle af Danmarks bedste brydetrænere, og sejeste børn i alderen 5 til 15 år, derfor tilbyder vi 3 gratis prøvetimer Træningen foregår i klubhuset på enggade 8, tirsdag og torsdag fra kl 17:00

Brydning er ikke kun for drenge, faktisk har klubben formet nogle af de bedste pigebrydere

Selvom brydning er en kontakt sport, så er der langt færre skader en fx håndbold og fodbold, så der er altså intet at være bange for.

Når du møder op skal du have shorts, T-shirt og gerne indendørs sko med, først senere kan man bruge en rigtig bryderdragt.

Der er stævner i hele Danmark, og engang imellem også i udlandet, så mange gode oplevelser er garanteret

Tag endelig din far eller mor, eller en anden voksen med, vi har nemlig altid kaffe på kanden

SÆT I GANG





Billeder

Sidste NytPosted by Hans Gadegaard Thu, May 01, 2014 10:05:57
Linket "billeder" virker pt. Ikke, men en masse billeder kan ses her. http://galleri.bkhermod.dk/#!home

Generalforsamling referat

Sidste NytPosted by Hans Gadegaard Wed, April 30, 2014 15:57:09

Generalforsamling d. 24-4-2014 BK Hermod

Beslutningsreferat fra generalforsamling afholdt i BK Hermods klubhus, d. 24/4-2014 kl. 17.

Valg af dirigent og referent: Knud Knudsen blev valgt som dirigent, Hans Gadegaard valgt som referent.

Årsberetning fra Emil, godkendt

Regnskab Pia, fremlagt og godkendt, med forbehold for at revisorer godkender regnskab efterfølgende

Kontingentsatser: Det blev vedtaget at kontingenter stiger til 1200 kroner for alm. Medlemsskab og 1600 kroner for familiemedlemsskab. Begge er pr. år.

Pia genvalgt som kassere

Bestyrelsesmedlemmer:

Lotte Mouritsen valgt for 1 år.

Henrik Petersen valgt for 2 år.

Frank (karate) var ikke på valg, så 1 år tilbage

Rikke Christensen valgt som suppleant

Emil Rasmussen valgt som suppleant

Revisorer: Lars Søndergaard (valgt uden tilstedeværelse, Pia tjekker)

Steen Karlsen (valgt uden tilstedeværelse, Pia tjekker)

Sup. Revisor:

Knud Knudsen

Formand:

Hans Gadegaard

Evt. Der blev rejst forslag om vedtægtsændring ang. Kontakt mellem bestyrelse og medlemmer, fremadrettet både på mail og papir, ved de personer der ikke har pc. Det blev besluttet at bestyrelsen tager sig af denne opgave, og informerer ALLE medlemmer hvis ændring.

Det blev foreslået at der blev brugt flere kræfter på legatsøgning.

25/4-2014

Hans Gadegaard

Fælles spisning

NyhedesbrevPosted by Hans Gadegaard Tue, May 07, 2013 16:25:41

Til forældre

Fælles spisning/hygge efter træning d. 14/5 kl. 18:00

Der vil være lidt info for resten af året: Træning arrangementer osv.

Pris pr. person 25 kr. betales ved tilmelding.

Der er udleveret tilmeldings seddel fra Hans

Med Venlig Hilsen

BK Hermod

Sanne & Hans

Afskedsreception

Sidste NytPosted by Jørgen Rasmussen Sat, April 27, 2013 20:27:39

Tak for 37 års arbejde

D. 27. april 2013 blev der holdt reception for Knud og Åse Knudsen.

Det var en lidt kold, men solrig dag, da Hermod takkede Knud og Åse Knudsen for 37 års arbejde for klubben. Som Knud sagde i sin tale, har han aldrig deltaget i en brydetræning, men hans søn har tidligere være drenge- og ungdomsbryder. Vi kan her i Hermod være glade for at Knud og Åse er blevet ”hængende” selv om sønnen fandt andre interesser.

Dagen bød på mange gæster, der er tilknyttet klubben og ”gamle” kendinger, og der blev hevet mange gamle historier frem. Gavebordet var lige ved at være for lille til de mange gaver, og vi må håbe at Knud og Åse har mange venner, der kan hjælpe dem med at drikke de mange vine, som gæsterne kom med. Knud slap ikke for talerne og både den nuværende og tidligere formand Hans Gadegård holdt takketaler for Knud, som øjnesynligt blev rørt. Formanden for brydeforbundet holdt også en underholdende tale, som gav os andre et spændende indblik i, hvor stort et arbejde Knud har udført både på klubplan og på forbundsplan.

Der var en hyggelig og varm stemning og snakke gik lystigt mellem smørrebrød, kage, vin, øl og ostebord. Og vi slipper jo ikke Knud helt, da han stadig vil være en stor hjælp ved Kræmmermarkedet de næste 3 år. Der blev flere gange råbt 3 gange hurra for Knud og han blev hædret på behørig vis.

DM 2013 Pige/junior

Stævner & ResultaterPosted by Jørgen Rasmussen Sun, March 24, 2013 17:57:56


Det blev til 3 medaljer til tøserne en af hver karat.

Stort tillykke til bryderne med den flotte indsats

Se flere billeder fra DM under billeder

Horsens kommunes Idrætspris

Sidste NytPosted by Jørgen Rasmussen Mon, February 04, 2013 21:50:02

Eva Buxbom og Christina Mouritsen modtog velfortjent Horsens Kommunes Idrætspris som Hermods Danske mestre 2012.

Kredsturnering 2-2-2013

Stævner & ResultaterPosted by Jørgen Rasmussen Sun, February 03, 2013 22:58:59

Fra Venstre: Mikkel Nyrup, Julie H Jensen, Victor Bak Jensen

Kredsturnering, Herning. Hermod Horsens havde tre level 1 brydere i action ved weekendens kredsturnering, hvor bryderne gjorde en god figur og vandt guld og bronze.

Julie H Jensen 33kg. klassen vandt guld. Hun havde to gode kampe mod drenge, Julie viste at hun på trods af hun måtte kæmpe i græsk – romersk stil, og ikke fristils brydning, som piger normalt kæmper, uden problemer besejrede de to drenge.

Mikkel Nyrup 40kg. klassen havde debut som bryder og høstede fortjent bronze. Mikkel havde to kampe kampe og udviste stor kampgejst og kæmpede bravt.

Victor Bak Jensen 28kg. klassen debuterede ligeledes i Herning efter kun to måneders brydetræning. Efter en hård modstander i første kamp, steg kampgejsten og han kæmpede sig til en flot bronzemedalje i de to efterfølgende kampe.

Mikkel Nyrup og Victor Bak Jensen kvalificerede sig ligeledes til Brydeforbundets Motorik mærke. Efter den flotte indsats.

Yderligere info Jørgen Rasmussen jmbr@live.dk 50929424

Operation svamp

Nyt fra BestyrelsenPosted by Jørgen Rasmussen Sun, February 03, 2013 11:42:00


Dana Cup 2013

Stævner & ResultaterPosted by Jørgen Rasmussen Sun, January 27, 2013 12:35:20

BK Hermods formand Eva Buxbom smykker sig medguld og pokal

Dana Cup, Lund Sverige. Eva Buxbom, BK Hermod viste imponerende form og gjorde rent bor i Sverige.

Eva Buxbom, 59kg. klassen, deltog som eneste bryder fra DK Hermod i Dana Cuppen i Lund, Sverige hvor 195 brydere havde sat hinanden stævne. I finalen mødte hun Lina Widbom fra EAI Brottning, Sverige. Det stod hurtigt klart, at der var klasseforskel. Eva gjorde kort proces med nogle gode fejningerne og med hurtig opfølgning i gulvet fik hun svenskerens skulder presset hårdt ned i måtten. Hermed var udfordreren bragt til fald, og finalen blev således afgjort allerede i 1. runde. BK Hermods formand blev efterfølgende kåret til stævnets bedste kvindebryder og kunne efterfølgende smykke sig med både gulmedalje og pokal.

Yderligere info jmbr@live.dk 50929424

Referat Bmøde 5 jan 2013

Nyt fra BestyrelsenPosted by Hermod Fri, January 18, 2013 18:53:39


Medaljeregn til bryderne fra BK Hermod

Stævner & ResultaterPosted by Brian Mon, October 15, 2012 07:50:45
Jannik Dauth Pust, Dommer Davoud Pour, Jeanett Karlsen, Mette Isaksen, Majken Hansen Eva Buxbom, Træner Jesper Linaa Christensen

Bjørne Cup, Nykøbing Falster. Bryderne fra BK Hermod fightede sig til imponerende 4 medaljer i det internationale stævne med 173 deltagere.
Mette Isaksen kæmpede sig til guld i 72kg. klassen for kvinder. I finalen mødte hun atter engang den evige rival Camilla Hansen fra Viking, Mette trak denne gang det længste strå og vandt finalen allerede i 2. runde.
Jeanett Karlsen fightede sig til sølv i 62kg. klassen for piger. Jeanett klarede sig overbevisende i de indledende runder, men måtte i finalen se sig overgået af svenske Josefine Nord.
Majken Hansen, 63kg. klasen for kvinder, kunne ligeledes smykke sig med sølv. Finalen blev en gentagelse af DM finalen, hvor Maria Støve atter engang trak det længste strå.
Eva Buxbom, som kun akkurat lige havde nået at pakke kufferten ud efter VM master i styrkeløft, mødte i 55kg. klassen for kvinder voldsom hård modstand. Den danske mester måtte tage sig til takke med Bronze. Guldet gik til franske Iman Mokhtari, mens Franske Mylede Triki satte sig på sølvet.
Jannik Dauth Pust måtte gå tomhændet fra Bjørne Cup. Han viste dog en god figur og fik en masse vigtig kamperfaring, i dette hans kun 2. stævne.


Kolding cup 2012

Sidste NytPosted by Brian Sat, January 21, 2012 17:25:33


Kolding cup 2012

Årets første brydestævne er vanen tro i Kolding.
Bk Hermod mødte op med de stærke piger vi efterhånden er lidt kendte for i bryde Danmark.
Jeanett Karlsen var første pige på måtten og mødte Michelle fra Nakskov kampen var god men Jeanett trak det længste strå og vandt sikkert på point i begge perioder. Næsten samtidig var Majken Hansen i kamp imod Vasylina fra Tjekkiet, dette var en meget lige kamp, hvor Majken vandt første runde på point, men desværre gik i fald i anden runde. Derved løb Den tjekkiske pige af med sejren.
I anden omgang skulle Christina Mouritsen så på måtten for første gang, der ventede Camilla fra Kolding, som er Christinas evige modstander, denne gang havde Christina forholdsvis let spil, da kampen blev afgjort allerede indenfor de første 2 minutter. Majken kom stærkt igen da hun vandt over Michele fra Nakskov, Majken fik modstanderen lagt i fald i anden periode.
Jeanett mødte den tjekkiske Vasylina, og det viste sig at blive nøjagtig så dramatisk som man kunne vente, Jeanett fik næseblod, så meget at kampen måtte afbrydes, for at gøre madrassen ren, desværre måtte Jeanett se sig besejret af den meget stærke Tjekke.
I tredje runde mødte Majken og Jeanet hinanden i det man vel kan kalde lokalopgør, denne gang var det Majken der vandt den spændende kamp. Christina mødte den norske pige Thea, og det der så ud til at gå til Christinas fordel, vendte desværre i tredje periode hvor nordmanden viste sig at være den med mest styrke, og vandt kampen på point.
Sidste kamp for Hermods vedkommende var samtidig et af stævnets sidste kampe. Mette skulle i kamp mod Tora fra Drammen Norge. Igen en kamp med masser af spænding, som Mette heldigvis kom ud af som vinder, da hun midt i anden periode lagde modstanderen i fald.

Alt i alt en god lørdag for Hermod der fik medaljer med hjem til alle bryderne. Endnu engang viste Hermod sig som en af de stærkeste, hvad angår pigebrydning.

Mvh

Hans Gadegaard.

Nyhedsbrev Aug. 2011¨

NyhedesbrevPosted by Brian Tue, August 23, 2011 13:32:04

Så prøver vi igensmiley
Nyhedsbrevene har længe været ikke eksisterende og måske er det en af grundende til at der er en del ting der flyder lidt i klubben.
Det vil vi hermed gerne prøve at rette op på, så dette er det første nyhedsbrev i år, Vi har besluttet at der vil komme flere, men dog ikke lagt os fast på frekvensen, så vi udgiver nyhedsbreve når der er nogle nyheder at skrive om.

Velkommen til brydesæsonen 2011/12
Vi går en spændende sæson i møde, med stærkeste pigetrup, indtil videre, men også med en masse spændende drenge der er nystartet, og allerede viser stort gåpåmod. Vi er i fuld gang med at se på, hvilke stævner vi skal til i år, det bliver gjort med trænere og ledere. Resultatet vil være en kalender, hvor du kan se hvilke weekender der skal holdes frie, til stævner. Vi regner med at deltage i de større stævner, og forsøge at finde et eller to stævner i udlandet.
Derudover vil vi gerne med til alle kredsturneringer og nybegynderstævner, men vil dog forbeholde os retten til at aflyse, hvis vi ikke kan få trænere med. Det mener vi er meget vigtigt at vi har hver gang.


HERMOD NEED YOU

Hjælpe HERMOD med at få klubhuset shinet op.


Den 10 & 11 september forbereder vi til en arbejds- og hygge Week-end

Vi ønsker at have og bevare det gode og hyggelige klubhus i Enggade. Men det trænger til at blive shinet op både ud- og indvendigt.

Vi vil jo gerne have, at klubhuset fremtræder funktionelt, pænt og vedligeholdt, så det repræsenterer HERMOD på den gode måde.

Derfor har vi valgt at give weekenden den 10/11. september til HERMOD, og vi håber på medlemmernes og forældrenes forståelse og især hjælp her til.

Vi starter dagen/dagene med fælles morgenmad, hvor vi finder ud af, hvilken opgave hver især vil påtage sig. Og så vil der være fornøden forplejning i løbet af dagen.
Endelig slutter vi af med fællesspisning fra grillen.

Vi vil også bede om, at nogle kan tage lidt værktøj med.

Der vil komme et opslag i klubben med tilmelding og liste over de opgaver, som vi pt. har prioriteret samt det værktøj, som vi vi få brug for, som f.eks. en stige, så vi kan få tagrenderne renset.

Forhåbentlig på gensyn med rigtig mange den 10- og 11 september.


Trænere
I 2011/2012 sæsonen forsætter Christina og Dennis deres gode arbejde med hold 1 og 2 om tirsdagen 17.00 – 18.00. Majken er blevet ny fast træner for hold 2 om torsdagen, hvilket vi er rigtig glade for.
Davoud og Michela er klar til at træde til for Majken, i tilfælde af sygdom eller fravær.
I en forsøgsperiode har Benjamin, og Davoud lovet at hjælpe med træningen, da der pludselig er opstået et behov, da vi har fået en lille flok store drenge der er så nye at de ikke ville få noget ud af træningen på hold 3. Mere om det senere.
Lüftü forsætter sin gode træning for hold 3 tirsdag of torsdag 18.00 – 19.30.


Facebook.
Emma har lovet at hjælpe med at gøre Hermods facebook gruppe lidt mere levende. Det glæder bestyrelsen meget, da det er et område vi halter en del efter på. Husk at melde jer til gruppen, derved får i information om alt hvad der rører sig i klubben. Samt deler informationen med alle jeres venner, hvilket jo er god reklame for klubben.

Middelalder.
D. 26 og 27-aug. deltager vi ved middelalderfestivalen. Vi har både en bod, hvor vi sælger pølser og fremfører desuden et brydeshow på en halv time 5 gange i løbet af dagen. Vi er heldige at 5 brydere har meldt sig til at klæde sig ud i middelaldertøj og vise hvad brydning er. I den forbindelse har vi trykt foldere, som vil blive delt ud under showene. Ketel Møller har tilbud at fungere som toastmaset ved showene, hvor han vil dele ud af sin store viden om brydning og Hermods historie. Dette sikrer, at vi viser hvad brydning er og der samtidig bliver forklaret hvad der foregår under showet. Det ville være rigtigt hyggeligt hvis I ville kommer forbi og snuppe en pølse.
Og det vil også være rigtig rigtig dejligt, hvis i vil komme og hjælpe et par timer i løbet af festivallen, det kniber lidt med at have hjælpere i boden…..

Ingen nyhedsbrev uden et lille opråb

Oprydning

Da klubben gerne skal være et rart og hyggeligt sted at komme har vi en lille bøn til jer alle, både bryder, træner og forældre. Vi vil bede jer om at rydde op efter jer, såsom at sætte jeres krus/glas i opvaskeren efter brug ligesom i vil gøre derhjemme. Også at sætte legesagerne på plads i reolen hvis i har brugt disse. De sidste der går Fjerner frugt rester så det ikke står og lugter og tiltrækker fluer, slukker lys, lukker vinduer, da det er sket flere gange at de har stået åbne og låser efter sig. Håber at i alle vil være med til at hjælpe med dette så det ikke er de samme der står med det hver gang. På forhånd tak.


Talskvinde.
Emma er blevet brydernes talskvinder og vi har allerede haft meget gavn af hendes store engagement og mange gode ideer. Vi er glade for dette arbejde og ser frem til flere gode tiltag.


Nok for denne gang, der skal jo også være stof til næste nyhedsbrev.

Sportslig hilsen
Hans

Next »