Nyheder

Nyheder

DM 2013 Pige/junior

Stævner & ResultaterPosted by Jørgen Rasmussen Sun, March 24, 2013 17:57:56


Det blev til 3 medaljer til tøserne en af hver karat.

Stort tillykke til bryderne med den flotte indsats

Se flere billeder fra DM under billeder

Kredsturnering 2-2-2013

Stævner & ResultaterPosted by Jørgen Rasmussen Sun, February 03, 2013 22:58:59

Fra Venstre: Mikkel Nyrup, Julie H Jensen, Victor Bak Jensen

Kredsturnering, Herning. Hermod Horsens havde tre level 1 brydere i action ved weekendens kredsturnering, hvor bryderne gjorde en god figur og vandt guld og bronze.

Julie H Jensen 33kg. klassen vandt guld. Hun havde to gode kampe mod drenge, Julie viste at hun på trods af hun måtte kæmpe i græsk – romersk stil, og ikke fristils brydning, som piger normalt kæmper, uden problemer besejrede de to drenge.

Mikkel Nyrup 40kg. klassen havde debut som bryder og høstede fortjent bronze. Mikkel havde to kampe kampe og udviste stor kampgejst og kæmpede bravt.

Victor Bak Jensen 28kg. klassen debuterede ligeledes i Herning efter kun to måneders brydetræning. Efter en hård modstander i første kamp, steg kampgejsten og han kæmpede sig til en flot bronzemedalje i de to efterfølgende kampe.

Mikkel Nyrup og Victor Bak Jensen kvalificerede sig ligeledes til Brydeforbundets Motorik mærke. Efter den flotte indsats.

Yderligere info Jørgen Rasmussen jmbr@live.dk 50929424

Dana Cup 2013

Stævner & ResultaterPosted by Jørgen Rasmussen Sun, January 27, 2013 12:35:20

BK Hermods formand Eva Buxbom smykker sig medguld og pokal

Dana Cup, Lund Sverige. Eva Buxbom, BK Hermod viste imponerende form og gjorde rent bor i Sverige.

Eva Buxbom, 59kg. klassen, deltog som eneste bryder fra DK Hermod i Dana Cuppen i Lund, Sverige hvor 195 brydere havde sat hinanden stævne. I finalen mødte hun Lina Widbom fra EAI Brottning, Sverige. Det stod hurtigt klart, at der var klasseforskel. Eva gjorde kort proces med nogle gode fejningerne og med hurtig opfølgning i gulvet fik hun svenskerens skulder presset hårdt ned i måtten. Hermed var udfordreren bragt til fald, og finalen blev således afgjort allerede i 1. runde. BK Hermods formand blev efterfølgende kåret til stævnets bedste kvindebryder og kunne efterfølgende smykke sig med både gulmedalje og pokal.

Yderligere info jmbr@live.dk 50929424

Medaljeregn til bryderne fra BK Hermod

Stævner & ResultaterPosted by Brian Mon, October 15, 2012 07:50:45
Jannik Dauth Pust, Dommer Davoud Pour, Jeanett Karlsen, Mette Isaksen, Majken Hansen Eva Buxbom, Træner Jesper Linaa Christensen

Bjørne Cup, Nykøbing Falster. Bryderne fra BK Hermod fightede sig til imponerende 4 medaljer i det internationale stævne med 173 deltagere.
Mette Isaksen kæmpede sig til guld i 72kg. klassen for kvinder. I finalen mødte hun atter engang den evige rival Camilla Hansen fra Viking, Mette trak denne gang det længste strå og vandt finalen allerede i 2. runde.
Jeanett Karlsen fightede sig til sølv i 62kg. klassen for piger. Jeanett klarede sig overbevisende i de indledende runder, men måtte i finalen se sig overgået af svenske Josefine Nord.
Majken Hansen, 63kg. klasen for kvinder, kunne ligeledes smykke sig med sølv. Finalen blev en gentagelse af DM finalen, hvor Maria Støve atter engang trak det længste strå.
Eva Buxbom, som kun akkurat lige havde nået at pakke kufferten ud efter VM master i styrkeløft, mødte i 55kg. klassen for kvinder voldsom hård modstand. Den danske mester måtte tage sig til takke med Bronze. Guldet gik til franske Iman Mokhtari, mens Franske Mylede Triki satte sig på sølvet.
Jannik Dauth Pust måtte gå tomhændet fra Bjørne Cup. Han viste dog en god figur og fik en masse vigtig kamperfaring, i dette hans kun 2. stævne.


DM Frederikshavn

Stævner & ResultaterPosted by Hermod Sun, March 27, 2011 21:22:19

Danmarksmesterskab i brydning 2011, Frederikshavn.

Brydeklubben Hermod Horsens gør rent bord til danmarksmesterskabet i brydning, søndag d. 27/3 i Frederikshavn.

De 5 piger der stillede op fra Horsens, viste at klubben har styrket sig på pigebryde området, ved at få en ny og dygtig fristils træner Lütfü. Det blev til 5 medaljer 3 af guld og 2 sølv. Det fantastiske består måske i at de eneste kampe der blev tabt var til egne brydere.

Christina Mouritsen, havde første kamp som nummer 3 ved stævnet, hun startede mod Camilla Schröder fra Kolding, de 2 har en indbyrdes kamp om at være bedst i vægtklassen, Christina tabte første runde på point, men viste så sin styrke og vandt anden runde på fald, hvorefter kampen jo var afgjort.

Derefter var det Michela Hansen, der mod Michelle fra brydeklubben Nakskov. Michela tabte også første runde på point, men også der viste hun styrken, ved at vinde næste omgang ved at lægge Michelle i fald.

Majken Hansen, der i forvejen er 3 gange dansk mester gjorde kort proces mod Trine Poulsen, og vandt efter ca. 1 minut ved at fange Trine i et hovedfaldsgreb og efter en kort styrkeprøve var denne kamp slut.

Den næste kamp, var så en af de knapt så sjove, der var det Eva Buxbom imod Michela Hansen begge fra Horsens. En spændende kamp i ca 1 minut, hvorefter Eva fik Michela i hovedgreb. Dette er ikke et sjovt sted at være, da Eva jo er både regerende Europa og verdensmester i styrkeløft. Derfor blev denne kamp afgjort på fald.

I kamp 31 viste en af Hermods talenter igen hvordan effektiv og koncentreret træning kan veksles til resultater. Jeanett Karlsen har udviklet sig enormt i det sidste år, seneste resultat var guldmedalje ved det internationale stævne – DanaCup i Lund Sverige. Hun var oppe imod Trine Poulsen fra AK Jyden.
Denne kamp varede under 1 minut, før Trine var lagt på ryggen med begge skuldre på madrassen. Dette betyder jo at kampen er slut, så dermed understregede Jeanett den gode kampform.

Kamp 49, Christina Mouritsen imod Maja fra Kolding, denne kamp blev også afgjort på mindre end et minut, da Christina fik godt fat i Koldingpigen og fik hende lagt i fald. Derefter var Christina den første Danmarksmester fra Horsens i 2011.

Kamp 52 var Eva mod Michelle fra Nakskov. Eva fik lynhurtigt fat i Michelle, og derved var den næste Danmarksmester fra Horsens fundet.

Kamp 55 var sidste kamp hvor Horsens var med, Det var Majken Hansen mod Jeanett Karlsen. Denne kamp var meget tæt imellem de 2 klubkammerater, hvor det tydeligvis er dagsformen der afgør hvem der løber af med sejren. I dag var det Jeanett der havde timet det bedst og vandt kampen.

Det samlede resultat var:

Eva Buxbom 55 kg. Guld
Jeanett Karlsen 63 kg. Guld
Christina Mouritsen 48 kg. Guld
Michela Hansen 55 kg. Sølv
Majken Hansen 63 kg. Sølv

Derudover blev BK Hermod kåret som bedste pigeklub ved stævnet.

Så alt i alt var det en rigtig god weekend for brydeklubben.

Nybegynderstævne Nr Aaby

Stævner & ResultaterPosted by Hermod Mon, October 11, 2010 01:22:13

Hermod Horsens stillede op med 12 brydere til lørdagens stævne.

Det var for mange af børnene første gang de skule prøve at være til stævne.

Så de var naturligvis lidt nervøse. Heldigvis var både Jeanett, Christina, og Sanne med til at styre og trøste hvis det skulle til.

Alle vore brydere havde nogle rigtig gode kampe og det gav da også "pote" da vi tog 9 medaljer med hjem fra fyn.

Josva Rosenkilde Sølv
Albert Nielsen Bronce
Søren Grabow Bronce
Samuel Rosenkilde Guld
Tobias Steffensen Bronce
Sarah Karlsen Guld
Frederik Emil Hartvigsen Sølv
Sam B Talebi Guld
Kasper Sørensen Sølv

Rune Matz, Anton Nielsen, og Magnus Wang kæmpede rigtig godt, men fik desværre ikke medaljer.

Alt i alt et godt resultat som alle bryderne kunne være glade for.

Med Sportslig hilsen

Hans

AlsiaCup Sønderborg

Stævner & ResultaterPosted by Hermod Mon, October 04, 2010 13:09:05

klokken er megatidlig lørdag morgen, og det er koldt og mørkt, ikke desto mindre er humøret okay og sommerfuglene begynder så smådt at kildre i maven. Nogle har allerede været oppe længe for lige at dele et par aviser ud inden.....

På turen var mikkel ræv lige ved at blive kølefigur, først på en Lupo, derefter Saaben, men den slap da heldigvis i denne omgang. Kl 8. var vi endelig fremme, Sønderborg, AlsiaCup, årets første cup!
4 brydere 1 træner og 2 forældre havde begivet sig afsted, for at forsvare klubbens ære.

Majken Hansen, Christina Moiritsen, Jeanett Karlsen, og Kasper Sørensen stillede op. Det viste sig jo hurtigt at stævnet ikke var så stort som først antaget så der måtte lige et par justeringer til. dvs. Jeanett og Majken rykkede fra pige gruppen til kvinder :-) en hurtig udvikling. Christina blev dreng, da der heller ikke var nogen hun ellers kunne prøve kræfter med. Så kun Kasper kom til at bryde i den gruppe han var vejet ind i.

Allerede i kamp 4 kom Christina på måtten, i en kamp der skulle vise om hun stadig havde formen. Det tog ca. 20 sekunder at vise at den vist er i orden. Den stakkels dren gik i fald meget hurtigt. Derefter skulle Kasper igang. Her kunne man godt se at han ikke har så meget erfaring som nogle af de øvrige, så efter lidt tid, sprang han lige i et hovedfald, og kampen var slut kort tid efter.

Jeanett og Majken måtte vente en rum tid før det var deres tur. de var oppe imod 2 kvinder fra Nakskov brydeklub, så det var jo nærmest en holdkamp samtiddig. Majken gjorde hurtig kampen forbi, og fik modstanderen i fald, Jeanett mødte Louise Due, regerende danmarksmester, i en brag af en kamp. muligvis dagens bedste første runde, hvor der blev gået til stålet.... Jeanett gik fra første runde med point, desværre gik det så galt i anden runde, hvor hun lavede en fejl, og røg i fald, hvorefter kampen jo var afgjort.

Slutteligt endte det med ikke mindre end 1 guld til Majken samt 1 sølv til Christina, så sæsonen er nu rigtig godt igang, og vi venter spændt på næste weekend, hvor vores nybegyndere skal på måtten for første gang i år, og for mange første gang i deres liv.

Vi prøver at få kampene op på storskærmen allerede fra tirsdag, hvis ellers pc'en vil makke ret.

Kredsturnering Ålborg

Stævner & ResultaterPosted by Hermod Mon, November 30, 2009 10:30:56

Der var et par nervøse brydere der tog til Ålborg tidlig søndag morgen.

Både Tobias og Anne Louise, havde ikke været til stævne siden foråret, sa det var ikke godt at vide hvordan formen var, og derfor var der lidt nerver på.

Resultatet kunne også ses da de kom på madrassen første gang, det var som om de begge havde glemt en del af det de ellers havde lært under træningen.

Heldigvis var det bare begynder besværligheder, for allerede i de næste kampe havde de fået styr på tingene.

Michela var mega-uheldig, da hun var blevet rykket en eller to vægtklasser højere end hun har vægt til. Det resulterede i at hun ikke kunne stille så pokkers meget op i de 2 kampe hun havde i Aalborg.

Resultaterne er som følger:

Tobias: 1 tabt og 1 vundet kamp = En flot sølvmedalje smiley

Anne Louise: 1 tabt og 2 vundne kampe = En flot sølvmedalje smiley

Michela: 2 tabte kampe, men det gav dog en bronzemedalje smiley

HC Andersen Cup

Stævner & ResultaterPosted by Hermod Mon, November 09, 2009 14:16:20

HC Andersen CUP

Lørdag d. 7. november afholdtes der brydestævne i Odense.

Der var 169 brydere der stillede op til dette stævne fra hele Danmark.

Hermod stillede op med 3 pigebrydere der alle kæmpede flot og kom hjem med medaljer.

Christina afsluttede første kamp på 90 sekunder hvor hun lagde Camilla fra Kolding i et hovedfaldsgreb, så var denne kamp afgjort.

Mette var på madrassen umiddelbart efter og afgjorde kampen mod Sofie fra værtsklubben på ca. 8 sekunder. Så lang tid tog det for den skarpe pige at lægge modstanderen i fald, hvorved Mette kunne erklæres som vinder.

I tredje kamp mødte Christina og Majken hinanden i en kamp over næsten to perioder, i en meget lige kamp, lykkedes det for Majken at fange Christina og kampen blev afgjort på fald.

Mette mødte i hendes anden kamp, Sarah Stolten fra Kolding, igen en overbevisende kamp fra Mettes side, denne gang tog det dog næsten 30 sekunder inden hun havde Sarah i fald, og vandt denne kamp.

Majkens anden kamp som var mod Camilla fra Kolding, varede kun få sekunder hvorefter den blev på fald til Majkens fordel.

Mette mødte Louise fra Nakskov i hendes sidste kamp, hvor hun desværre måtte se sig slået i anden periode.

Placering:

Mette Sindberg Isaksen: Sølvmedalje

Christina Mouritsen Sølvmedalje

Majken Hansen Guldmedalje

Link til billeder